Arternas uppkomst i ambitiös utställning

Evolution
Permanent udstilling
Zoologisk Museum, Köpenhavn

Samarbejde med Institut for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet
Hanne Strager, formidlingschef på Statens Naturvidenskabelige Museer er ledende kurator
Villum Kann Rasmussen Fonden er udstillingens sponsor

Havsguaner på Galapagosöarna i klassiskt dioramaformat. Foto: Jens Astrup

Evolution – I anledning af 200 året for Darwins fødsel viser Zoologisk Museum i København en udstilling om Darwins betydning for læren om evolution. 

Jeg har allerede i foråret fået udstillingen forevist af en af museets grand old men. Nu vender jeg tilbage, alene, en augustdag kl 16.15. Museet lukker kl 17. Hvor meget når man mon på de tre kvarter et gennemsnitligt udstillingsbesøg varer? Det koster i dag 75 DKK at komme ind på museet. Før den nuværende liberale regering kom til magten i 2001 var det gratis.

Jeg tager elevatoren til 3. sal og træder ind i et tomt område med en ubemandet reception og noget der ligner resterne af en tidligere særudstilling. Her går der en trappe op til næste etage. På gelænderet hænger flossede gule klistermærker med påskriften ”Evolution” og en pil. Jeg følger pilen og kommer op i et stort rum, hvor jeg må forstå, at til venstre ligger Darwinudstillingen, mens de store moskusokser bag glas til højre hører til en anden udstilling. Det virker ikke gennemtænkt, at man allerede ved indgangen kommer i tvivl om retningen, slet ikke når man allerede er lettere forstemt over velkomsten. 

Darwin (1809-1892) gjorde sin berömda världsomsegling på briggen Eagle åren 1831-36 under vilken han fick de avgörande insikter främst på Galapagosöarna som så småningom ledde fram till Arternas uppkomst. Foto: Zoologisk Museum

Men når det er sagt, og jeg først har fundet den skriftlige introduktion til udstillingen, er jeg fanget. Der indledes med en gennemgang af Darwin og hans tid, samt en forklaring på udstillingens fysiske struktur. Denne ”gentager” Darwins sand-walk, entænkesti han anlagde udenfor sit hus i Downe, Kent. Man bevæger sig altså gennem udstillingen i Darwins fodspor på en limet sandsti, hvori der er aftryk af fodspor, dog ikke Darwins egne, men abens og menneskets. Det er fint. 

Teksterne i udstillingen er værd at læse, selvom mange af dem ikke er nemme at læse. Slet ikke når de er trykt på glas og sat op inde i en montre, bag endnu et glas. Indledningsvis gives et overblik over periodens store naturforskere og deres opdagelser og dermed evolutionslærens forudsætninger. Det er et område jeg kender lidt til. Til gengæld har jeg det svært med en del biologiske termer og forklaringer i resten af udstillingen. Men også disse præsenteres i et sprog, så man føler sig talt til som et normalt tænkende menneske. Tak for det. 

Teksterne er i det hele taget veloplagte. Det mærkes at kvinden bag udstillingen, museets formidlingschef Hanne Strager, er vild med stoffet og vild med at formidle det. Det vidner hendes nye, anbefalelsesværdige bog ”Som at tilstå et mord – Darwin og idéen der forandrede verden” 2009, også om. Den burde, hvis det ikke var for prisen (248 DKK) være katalog til udstillingen. Et sådant findes nemlig ikke til trods for, at udstillingen har modtaget et millionbeløb i sponsorstøtte.

Rekonstruktion av kajutan på Eagle där Darwin sov i hängmatta ovanför skrivbord. Foto: Jens Astrup

Teksterne suppleres i den indledende del af genstande, især bøger og ældre præparater. Her er også en kopi i 1:1 af det lille lukaf, som Darwin delte med to andre på turen rundt om jorden med briggen Beagle (1831-36). Hvordan det var muligt er mig en gåde! Et tungt mahogni bord omgivet af dybe reoler, så tætstående, at der højst kan stå en smal skammel imellem dem. Darwin som var 180 cm. lang, havde kun et hjørne af bordet til rådighed. Om natten spændte man hængekøjerne ud over det samme bord. Til trods for de klaustrofobiske forhold, ”alt er besværligt, selv at vaske hænder” og en konstant søsyge mælede Darwin aldrig et uvenligt ord til sine rejsekammerater. Han var i det hele taget en elskelig person forstår man på citerede breve o.a.

Efter at have studeret de indledende tekster og genstande er mine 45 minutter opbrugt. Jeg har bevæget mig højst 5 meter ind i udstillingen.

Mer dekorativt än pedagogioskt. Foto: Jens Astrup

Her kræves et återbesök. Så et par dage efter ser jeg resten af udstillingen der, foruden en lidt overflødig rekonstruktion af Darwins studereværelse, især består af dyr, planter, bjergarter og fossiler som er forsøgt sat ind i en videnskabelig argumentation og relateret til Darwins arbejde, dvs hvilke observationer der ledte til hans evolutionsteori. 

Denne del af udstillingen er ikke ganske konsistent. På en stor dekorativ væg demonstreres zoologiens inddelinger af dyreriget i et system, der ikke forklares, her svigter pædagogikken, mens en moderne rekonstruktion af livets træ, der viser, hvordan alt nulevende nedstammer fra en fælles forfader og nye arter forgrener sig fra eksisterende, er meget vellykket.

En interaktiv video med tre forskeres svar på store spørgsmål virker fin, omend stærkt udfordrende for ens tålmodighed.

Människans utveckling med nutida betraktare. Foto Jacob Reinhold (t v) och Jens Astrup

Evolution er en udstilling med høje ambitioner og en vis energi. Den er god at læse. Spørgsmålet er, hvor de overvejelser, som skal begrunde den som udstilling, er blevet af. Det vidunderlige materiale – og det er virkelig enestående – bruges mere til illustration, end demonstration. Genstandene underordnes teksten. Her mangler et greb der godtgør, at dette er en udstilling og ikke en bog.

Text: Annsofie Becker

Annsofie Becker er udstillingskurator og projektchef for et nyt museum i Grønland, Kangia isfjordsstation i Ilulissat, som skal opføres i anledning af, at Ilulissat isfjord af UNESCO er blevet udpeget som verdensarvsområde, nomineret for dens skønhed og særlige glaciologiske forhold. Isfjordsstationen skal samle og formidle al relevant viden om indlandsisen og isfjorden, og fortælle om Grønlands betydning for klimaforskningen.

Svenska bildtexter: UEForums redaktion

FAKTARUTA
Universitetsmuseet Zoologisk Museum er et af Danmarks mest populære. Da det i 1960 flyttede ind i en af universitetsparkens moderne bygninger blev også udstillingerne moderniseret efter den tids udstillingsmode. Der blev luget ud i de endeløse rækker af skindlagte- og udstoppede fugle, bygget dioramaer og panoramer for at vise dyrene i deres naturlige omgivelser, økosystemerne og pædagogikken kom i højsædet, der blev lagt vægt på fortællingen. Museets daværende direktør, Bent Jørgensen var, og er, en formidler af guds nåde.
I snarlig fremtid flytter museet ind i Københavns botaniske have, hvor det skal fusioneres med Geologisk og Botanisk Museum (husk at se Per Kirkebys vægmalerier i førstnævnte). Museerne vil få fælles administration, fælles magasiner og fælles udstillingsbygning. Der vil blive oprettet tværfaglige forskningsenheder m m, alt sammen under betegnelsen Statens Naturhistoriske Museum.
 
Tidig val i utställningen Evolution. Foto: Joakim Engel